tirsdag den 21. maj 2013

God formiddag herfra skærmen

Ja, så er jeg jo på tredje dagen - 4 dosis tages i dag. Jeg sover simpelthen bedre. Som alle der lider af en eller anden form for kronisk smertesygdom ved - kan der være langt i mellem den dybe søvn. Og for mange har de garanteret ligesom mig ikke følt at de har sovet i 100 år - selv om man er nødt til at lægge og hvile nogen gange op til flere gange om dagen. Det har været mit mønster mange dage. Urolig søvn om natten, enten pga. smerter eller op for at tisse. Det føles næsten for godt til at være sandt og jeg har det sådan lidt, mon det bare lige er en "placebo" effekt? Jeg glæder mig til imorgen tidlig, så er endnu en nat jo forbi og jeg kan se om jeg har sovet lige så godt igen...


Jeg sov igår eftermiddag - men kun en time og havde mere energi og lyst til at være oppe, da jeg vågnede igen. Jeg kunne faktisk ikke sove i går aftes, men jeg var ikke udmattet træt som jeg plejer. Jeg har helt klart fået mere energi. Mine smerter er måske en mikro smule mindre. Jeg tillægger den dybe søvn jeg har fået i de sidste par nætter denne lille bedring.




Dagen i dag byder på et hårdt program for mig. Vi har en gammel hund på 13½ år som måske skal aflives i dag - det er en hård omgang. Hun har jo været en del af vores liv i så mange år. Men hun har haft kræft i de sidste par år og har egentligt fortjent at komme herfra, mens hun stadig har det ok. Det er synd at holde hende i live for vores skyld. og hun er træt nu. Hun har været vores bedste ven i alle de år og givet alt. Nu skal vi give hende en værdig afsked.

Min elskede loppe:





Min store pige er ved at tage kørekort og der skal vi til nogle prøver sammen. Så jeg ved at jeg kommer til at sidde meget ned i dag. Og der kommer til at ske meget for mit hovedet. Så jeg er lidt spændt på hvordan jeg har det i aften.

Jeg håber i alle får en dejlig dag derude...

Kærligst Karina

PS. Jeg kikker jo rigtigt meget på de norske sider og der er en norsk pige ved navn Tanya som skriver om Fibromylagi og andet. Der er meget godt info om LDN og hvordan det virker på hende. Hun har hendes egen blog som er:

http://autoimmunworld.blogg.no/1369123273_min_erfaring_med_ldn_.html

Det er super fin læsning og viden

Hun styrer samtidig facebook siden:





Stedet hvor du kan få svar på alt og spørge om alt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar